torsdag den 24. oktober 2013

Med bæstet på scenen

Foto: Miklos Szabo

Til dreng fra bæst er Det Røde Rum, når det er allermest skævt og legesygt. I de to år, hvor denne lille, eksperimenterende scene på Det Kongelige Teater har eksisteret, har det faste ensemble af en håndfuld instruktører og skuespillere søgt at forny dansk teater ved at opsætte stykker med sjove, syrede og sære vinkler på skuespillet, introduceret ny dramatik og holdt klassiske stykker under lup.

Med denne forestilling afsøges grænserne for, hvordan man kan lave teater. Til dreng fra bæst præsenteres som en mørk skildring af aggressionen, en undersøgelse af vreden som bærende menneskelig følelse, der ligger på lur hos os alle under den civiliserede overflade. Det er måske nok at tage munden for fuld.

Thomas Hwan indtager scenen som en mand, der direkte eksperimenterer med sin vrede - han søger noget, måske at finde frem til nogle ægte følelser, måske en erkendelse om sig selv, sin familie, sit liv. Aggressionen bliver hans værktøj i denne søgen, han dyrker den, forsøger at give sig hen til den.

Stykkets titel antyder, at det er bæstet, det frådende indvendige uhyre som giver stemme til vores vrede og had, som også ligger inde med svarene. Som publikum undrer man sig over vreden, morer sig over den, men antydningen af en lille, ulykkelig dreng træder klart igennem, jo længere vi kommer i forestillingen.

Undervejs er man godt underholdt, især fordi stykket byder på en række overraskelser, der er med til at åbne forestillingen for uforudsigelige resultater. Optimalt burde man se alle 7 forestillinger for at se, hvor det ender henne. Personligt tror jeg, at jeg ville blive lidt træt af løjerne efter 2 omgange, men kan man lide eksperimenterede teater er det et must. Den altid velspillende Thomas Hwan er her pengene værd som bæst og dreng, der både er sårbart sjov og rablende gal.

Klar, parat, start


Vi danskere bombarderes med kultur i alle afskygninger, men det er blevet sværere og sværere at holde rede på kulturlivets mange begivenheder. For i dag handler kultur og kunst ikke bare om at gnaske popcorn i biffen, være finkulturel i teatret eller smide sig på sofaen med den nyeste krimi. Kultur og kunst er her, der og alle vegne, og med streamingtjenester som Spotify, Netflix og Mofibo har kulturen aldrig været mere mobil.

Min blog lægger sig i slipstrømmen af den almindelige kulturkritik og formidling, men i modsætning til mainstream medierne fokuserer jeg på de små detaljer og de lidt skæve kulturfænomener. K for kultur er et forsøg på at informere, kommentere og frem for alt inspirere dig til din næste kulturoplevelse. Hvad er fedt i dansk kulturliv lige nu og her? Jeg tager fat på de ting, som jeg selv synes er spændende, så forvent nørdede diskussioner og flueknepperi over ord, musikstykker, dansere, sære film og seje kultursider.

Bloggen er ment som en vejledning til den nysgerrige, sultne og lidt kræsne kulturbruger, og derfor spilder jeg ikke pladsen på anmeldelser, som du alligevel kan finde på alle mulige andre sites. I stedet tager jeg udgangspunkt i egne oplevelser inden for områder som musik, teater, film, litteratur og kunst - og hvad jeg ellers støver op på min vej igennem dansk kulturliv. Jeg håber, at du bliver inspireret til at foretage dine egne små opdagelsesture i kulturens verden.