Farvel og tak?

Foto: Natascha Thiara Rydvald

November er åbenbart så trist en måned, at man lige så godt kan krydre den med lidt afgang fra politiske poster og fyringer. Nå ja, og smide folkekære fodboldspillere ud af Vild med dans.

Dagens breaking news var en spektakulær fyring på Det Kongelige Teater. Det var nok på sin plads, for der har været utroligt stille om teatret det sidste års tid. Ingen skandaler om stofmisbrug, mobing eller bare dårlige salgstal, højst et par mavesure anmeldere, der ikke fandt efterårets forestillinger helt på niveau. Men det er jo ikke særlig spændende at tale om. Ikke en gang en lille smule sexchikane kunne det blive til, og så må en kreativ bestyrelse jo træde til, så man igen kan skabe overskrifter i medierne. Hvad har man ellers en national scene for?

'Bomben' bestod i en diplomatisk formuleret fyreseddel til teaterchefen - eller ekschef er han vel nærmere - Erik Jacobsen, der tilsyneladende red stormen af for halvandet år siden, da blodtørstige journalister ellers sang om hans snarlige afgang. Når nu man fyrede en god del af teatrets kunstnere, kunne man da passende tage chefen med?

Men trods en offentlig tur i gabestokken støttet af bestyrelsesforkvinde Stine Bosse, der lige skulle vise hvor skabet stod og hvem der havde bukserne på, fik Erik allernådigst lov til at blive.

Det viste sig at være en stakket frist for manden, der godt nok får æren for både at have "genoprettet økonomien og tiltrukket sponsorer", men desværre mangler det kunstneriske sind. Godt så, det kunne også bare mangle at de tre kunstneriske chefer skulle passe deres arbejde. Men mens vi venter på en teaterchef, der har styr på kunsten (og forhåbentlig også pengene), er det dejligt at konstatere, at man kan fyre teaterfolk, uden at der afføder tårevædede underskriftsindsamling og støttekoncerter. Mon ikke den kære Erik er tilfreds med at tøffe afsted uden de store armbevægelser?